Sangiovese
Man forstår ikke Sangiovese ved at lede efter én bestemt duft. Druen skifter væsen med voksestedet, men kredser tit om surkirsebær, tomatblad og te.
Druens egen puls
Man forstår ikke Sangiovese ved at lede efter én bestemt duft. Druen skifter væsen med voksestedet, men kredser tit om surkirsebær, tomatblad og te. Modenheden bestemmer, om frugten virker frisk eller mørk, mens jordbund og kælderarbejde tegner kanterne. Derfor giver to flasker med samme druenavn sjældent helt samme oplevelse.
Fra Italien til glasset
Omkring Italiens stærkt lokale vinkultur møder Sangiovese betingelser, der sjældent gentager sig helt fra år til år. En kølig sæson kan give et slankere glas, mens varme uger nær høsten samler mere kraft. Variation er en del af druens identitet.
Smag uden facitliste
Begynd med duften, men lad være med at jage ord. I en typisk vin kan du møde surkirsebær, tomatblad og te. Mærk derefter balancen. Den livlig karakter fortæller, om vinen skal have luft, køles en anelse eller drikkes direkte fra åbningen.
Når maden kommer på bordet
Et oplagt spor er pasta, pizza og kalv. Det afgørende er forbindelsen mellem rettens vægt og vinens greb. Salt kan gøre frugten tydeligere, fedme kalder på friskhed, og sødme i maden kræver varsomhed, så vinen ikke ender hård.
Et lille forsøg med Sangiovese: begynd køligt, giv glasset tid og læg mærke til, hvornår surkirsebær, tomatblad og te står klarest. Din egen observation er mere værd end en færdig smagsdom.