Blaufränkisch
Sæt Blaufränkisch på bordet uden fordomme. Den kan begynde med surkirsebær, peber og viol, men eftersmagen fortæller som regel mere om stedet end om en simpel aromaliste.
Druens egen puls
Sæt Blaufränkisch på bordet uden fordomme. Den kan begynde med surkirsebær, peber og viol, men eftersmagen fortæller som regel mere om stedet end om en simpel aromaliste. Modenheden bestemmer, om frugten virker frisk eller mørk, mens jordbund og kælderarbejde tegner kanterne. Derfor giver to flasker med samme druenavn sjældent helt samme oplevelse.
Fra Østrig til glasset
For Blaufränkisch er østrigske dale og løssjord mere end en adresse. Hældning, vind og jordens evne til at holde vand sætter aftryk på druens rytme. Selv nabomarker kan ende med forskellig tyngde, fordi høsten reagerer på små lokale forskelle.
Smag uden facitliste
Begynd med duften, men lad være med at jage ord. I en typisk vin kan du møde surkirsebær, peber og viol. Mærk derefter balancen. Den spændstig karakter fortæller, om vinen skal have luft, køles en anelse eller drikkes direkte fra åbningen.
Når maden kommer på bordet
Et oplagt spor er and, pølser og svampe. Det afgørende er forbindelsen mellem rettens vægt og vinens greb. Salt kan gøre frugten tydeligere, fedme kalder på friskhed, og sødme i maden kræver varsomhed, så vinen ikke ender hård.
Et lille forsøg med Blaufränkisch: begynd køligt, giv glasset tid og læg mærke til, hvornår surkirsebær, peber og viol står klarest. Din egen observation er mere værd end en færdig smagsdom.